Back to All Events

Alison Strong - Enlighten Up - Strong Flow

  • BOLCHETELTET Bådelauge, Tisvildeleje (map)

Alison Strong er oprindeligt fra USA og har mere end 30 års erfaring som professionel danser og underviser i dans, fitness, pilates og yoga. Hun er uddannet som Forrest Yoga instruktør hos Ana T. Forrest, som har udviklet Alison til en dygtig og omsorgsfuld yoga instruktør. Hendes egen rejse gennem livet har skridt for skridt ledt hende frem mod at praktisere den helende og styrkende træningsform, som yoga er.

Alison har en meget personlig og professionel tilgang til undervisningen. Hun er motiverende, inspirerende, deler gavmildt ud af overskud, omsorg og nærvær, og tilsat mange stænk sved og masser af humor, dannes der i hendes lektioner et helt særligt rum med plads til opdagelse, udforskning og refleksion.

”Mit mål er at hjælpe dig til at opdage og udforske dén styrke og livskraft, som ofte ligger både gemt, glemt og begravet dybt inde. Gennem Strong Flow Yoga på festivalen vil jeg opmuntre dig til at søge dybere ind i dig selv, så du finder vej til dit inderste væsen. Det er en proces, som vil give dig ny viden og indsigt, som genopfinder din legende, barnlige nysgerrighed og som vil inspirere dig helt ud i tåneglene.. En proces, som vil tænde din livsgnist.”

– Alison Strong  - www.getstrong.dk