Ulla Lund - Massage

Jeg hedder Ulla Vollmer Lund, er 48 år, er uddannet fysiurgisk massageterapeut samt holistisk massør og idrætsmassør. jeg er indehaver af Holistisk massage i Helsinge, som jeg startede i 2015.  

Mit udgangspunkt for at give massage er et ønske om at bidrage med energi og overskud til andre mennesker. Gennemgående for alle massagebehandlinger i min klinik er en konkret, nærværende og omsorgsfuld tilgang til mine klienter. Det er min intention at du både under og efter massagen oplever mere energi, føler dig afspændt, mærker balance og ro, og føler større accept af dig selv. 

Jeg benytter mig af en bred vifte af massageteknikker fx effleurage, triggerpunktbehandling, soft tissue Release, muskelenergiteknik, lomilomi, ledmobilisering, MFR mv.  Massagen forøger  blodgennemstrømningen i din krop; frigør dine led, stimulerer og afspænder dine muskler og sener og dit bindevæv. Jeg udfører massagen i roligt tempo og med lange strøg i flow, som understøtter dit åndedræt, og på den måde bliver dit nervesystem beroliget og du får mulighed for at komme helt ned i gear, finde ro, slappe af.

Jeg er RAB-registreret, og dermed godkendt af Sundhedstyrelsen. Du har på den måde sikkerhed for at jeg løbende holder mig opdateret om ny viden indenfor massagefeltet via efteruddannelseskurser. Fx. deltager jeg den 22.-23. juni deltager jeg i VM i massage i København. Det bliver helt sikkert både sjovt og inspirerende.

Og så glæder jeg mig rigtig meget til at massere en masse skønne mennesker på året yogafestival.

Du kan læse mere om massagen i min klinik på min hjemmeside www.holistiskmassage.com

Vi ses i behandlerteltet i en yogapause :-)