Rikke Hansen - UNDERVISER PÅ TISVILDE YOGA FESTIVAL 2018

Da jeg var 28 år gammel mødte jeg yogaen for første gang og troede jeg skulle dø, men ikke desto mindre vidste jeg, at jeg var kommet hjem. Fra den dag af har yoga været en fast del af mit liv på alle plan.

Yoga er for mig selv terapi. Det er er set up, en ramme, hvor jeg kan møde mig selv, hvor jeg kan komme tilbage til mig, når jeg lader mig rive væk fra mig selv af livets puls. Det er et redskab, som hjælper mig til at gå livets vej uden at miste kontakten til min essens. Yogaen guider mig i alle livets aspekter. Det er en ledetråd til at være et godt menneske i alt hvad jeg gør. I alt hvad jeg laver. Den guider mig til at gøre mig umage i alle henseender i livet. Og jo mere jeg praktiser det, jo mere klar bliver jeg på hvad det vil sige at være mig og hvad det vil sige at agere i livet.

Jeg har sideløbende med yogaen prøvet og bruger mange andre teknikker, systemer og redskaber, som er fantastiske og virksomme. Idag - efter min start i 2003 - med så mange års klinisk arbejde og undervisning på så mange måder og med så mange forskellige mennesker, og med en konstant nysgerrighed på hvad det vil sige at være mennesker, så er det hele blandet sammen i en stor cirkel, som når hele vejen rundt.

Sundhed - hele vejen rundt - fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt.

Jeg arbejder som kropsterapeut, vejleder i menneskelig udvikling og sundhed på alle plan.

Jeg glæder mig til at møde dig i Tisvilde og dele min kunnen.

http://sanum.dk/