STOR TAK TIL KVICKLY HELSINGE
FOR STØTTE TIL TISVILDE YOGAFESTIVAL 2018

Sidste år lånte vi et telt af lokale foreninger i Tisvilde.

Desværre gik dette telt i stykker i blæsevejr natten mellem søndag og mandag efter festivalen.

Vi er blevet bedt om at erstatte dette telt. Det vil vi naturligvis gerne.

Et nyt telt koster 34.000 kr. De penge har vi ikke endnu, men vi kæmper for at skrabe dem sammen.

Men sidste år havde vi ikke i nærheden af dette beløb i overskud.

Kvickly Helsinge har støttet os med kr. 4.500 og det er vi rigtig glade for.

Vi har søgt penge til at erstatte teltet hos Musik i Lejet, men endnu ikke hørt fra dem. Sidste år gav de os ingenting. De påstod, at det var Skat, der sagde vi ikke kunne modtage penge fra dem. Skat sagde, at det var Musik i Lejet, der ikke ville give pengene. Flere andre lokale foreninger har fået samme svar fra Musik i Lejet.

Vi har søgt penge af Tisvilde Lokalråd, men ikke hørt tilbage.

Hvis du kender til et sted, vi kan søge penge til at erstatte det forliste telt, må du meget gerne skrive til os på tisvildeyogafestival@gmail.com