Back to All Events

Arenze Fischer - Yoga og myter

  • BOLCHETELTET Bådelauge, Tisvildeleje (map)

Dagens workshop tager udgangspunkt i en historie fra den indiske mytologi og blander flow yoga, mindfulness, bhakti yoga og slutter med afspænding. 

For Arenze er yoga en måde at leve på, der giver ro og frihed. Hendes undervisning er præget af fordybelse, humor og nysgerrighed. Hun nørder anatomi, filosofi og neurovidenskab for at finde nye måder at se på yoga, men mest af alt er hun dedikeret til sin praksis. 

De sidste 15 år har hun undervist fuldtid, først i Irland og siden 2005 i København, bl.a. på Familieskolen, Universitetets Studenter Gymnastik, Blå Himmel Yoga og Pakhus Yoga. 


Arenze har dyrket yoga siden 1994, og er uddannet yoga- og meditationslærer hos Galway Yoga School (2003-2005). Den uddannelse er siden blevet suppleret med gravidyoga, efterfødselsyoga, mor&baby-yoga, og ikke mindst børneyoga hos Det Lille Yogahus, hvor hun i dag er medunderviser på uddannelsen af børneyogalærere. Arenze har taget Storytime Yoga og Mythic Yoga Master hos Sydney Solís, Goddess Yoga hos Sianna Sherman og filosofikurser hos Embodied filosofi. Desuden kandidat i antropologi fra KU.

Earlier Event: July 1
Annette Clausen - Kundalini Yoga
Later Event: July 1
Rikke Hansen - Terapeutisk Yoga