Back to All Events

Brit Kim - Art of living workshop

Introduktion til Art of Living Del 1  

 

Åndedrættet er broen mellem den ydre verden af aktivitet med den indre stilhed.

Specifikke, naturlige åndedrætsrytmer harmoniserer forbindelsen mellem kroppen, sindet og følelserne. Dit åndedræt er nøglen til en dybere meditationspraksis, viden om sindet og dit nervesystem.

Art of Living kurset og det program, man lærer, inklusiv Sudarshan Kriya, har gennem diverse forskningsprojekter opnået anerkendelse af både danske og internationale forskere. Sudarshan Kriya er en specifik åndedrætsteknik, der harmoniserer hele systemet ved at udrense den daglige stress, såvel som den ophobede stress. Studier viser at Prolactin - et velvære hormon - øges betydeligt efter den første session med Sudarshan Kriya.

Bogen, “Vejen ud går indad - Traumebehandling og resocialisering gennem åndedræt og meditation” af Sofie Hviid udkom på Turbine Akademisk i 2017. Bogen rummer interviews med danske og internationale forskere, der har udført evidensbaseret forskning på brugen af åndedrætsteknikker og meditation med stor succes.

Desuden viste dokumentarfilmen, “Free the Mind” af Phie Ambo fra 2012, hvordan netop Art of Living Del 1 kurset og praktisering af teknikkerne hjalp en gruppe krigsveteraner ud af kraftige PTSD-symptomer.